BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Brænder du for at skabe det gode match mellem vores borgere og virksomheder, og vil du være med til at hjælpe sygemeldte borgere tilbage til arbejdsfællesskabet, så søger vi lige nu en virksomhedskonsulent til Arbejdsfastholdelse. Der er tale om en fast stillinger på 37 timer.
Tiltrædelse 1. oktober 2023.
Om jobbet
Arbejdsfastholdelse, som er en del af Jobcenter Hedensted, varetager beskæftigelsesindsatsen for sygemeldte borgere på sygedagpenge eller i jobafklaring. Afdelingen består af 4 teams, et ydelsesteam, et fastholdelsesteam, et opfølgningsteam og et virksomhedskonsulentteam samt en faglig koordinator.
Virksomhedskonsulentteamet består foruden dig af 3 erfarne virksomhedskonsulenter, som varetager den virksomhedsvendte indsats for vores sygemeldte borgere i tæt samarbejde med opfølgningsteamet.
Vi tror på, at virkeligheden virker, og at det at være en del af arbejdsfællesskabet bidrager til det gode liv. Vi har derfor et stort fokus på den virksomhedsvente indsats. Som virksomhedskonsulent skal du være med til at matche vores sygemeldte med vores virksomheder i enten småjobs, ordinære timer eller virksomhedspraktik med henblik på udvikling og afklaring af arbejdsevnen. Du vil i det daglige indgå i et tæt samarbejde og koordinering med beskæftigelsesrådgiverne samt i varetage en delvis myndighedsopgave, når du er tilknyttet borgerens forløb. Du skal være kreativ og kunne se nye løsninger.
Dine arbejdsopgaver vil være, at:
- kunne matche potentialet hos den enkelte borger med mulighederne på arbejdsmarkedet og skabe åbninger hos virksomhederne.
- Varetage opfølgningen i forbindelse med den virksomhedsvente indsats i form af opfølgnings/jobsamtaler samt tilrettelægge borgernes forløb i samarbejde med virksomheder og beskæftigelsesrådgiver.
- Skabe individuelle løsninger så skånebehov tilgodeses og der samtidig skabes progression gerne med ordinære timer.
- indgå i vores undervisningsteam på borgerforløb.
- Dokumentere indsatserne undervejs i forløbet i vores fagsystemer.
- Udarbejde funktionsbeskrivelse af borgerens arbejdsevne til bl.a. rehabiliteringsteamet.
Din profil
Vi forventer af dig, at
- du har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde som virksomhedskonsulent.
- Du har stor viden om arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsforhold.
- Du har et højt servicegen - vi er virksomhedernes samarbejdspartner, og vi forventer, at du altid yder lidt ekstra.
- Du er modig og kan se kreative nye muligheder for den enkelte.
- Du er stærk i at skabe relationer.
- Du har gode samarbejdsevner og tager ansvar for din del af opgaveløsningen i teamet.
- Du har gode kommunikative evne, og er indstillet på en del skriftligt arbejde, der handler om at beskrive borgerens udvikling.
- Du har kørekort.
Derfor skal du vælge os
Derfor skal du vælge os
Vi er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og en som vægter godt humør med en god kollegial atmosfære og samarbejdskultur.
Du kan desuden forvente:
- spændende og udfordrende arbejdsopgaver, med løbende udvikling i opgaveløsningen,
- en åben dialog og feedbackkultur, hvor vi har fokus på faglig og kollegial sparring og sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling,.
- en arbejdsplads med en flad struktur, hvor vi vægter, at opgaverne løses bedst på tværs af forskellige kompetencer i jobcentret og kommunen,
- at tingene går hurtigt, og der er mange bolde i luften,
- stor selvstændighed i tilrettelæggelse af egne opgaver,
- en personalepolitik med nøgleordene: Ansvar, Dialog, Udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte afdelingsleder Marianne Larsen-Jensen på tlf. 24 97 04 65.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 22. august 2023, og samtaler forventes afholdt den 28. august 2023.
Vi vil bede dig søge digitalt via linket "Søg job" nederst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuOTI4MTMuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883511