BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv her?
Du kan drifte og vedligeholde gaskedler, Fliskedel, varmepumper, elkedel og vandværk.
Du kan indgå i en rullende vagtordning, hvor du også har vagt hjemmefra (hver 4. weekend indtil videre).
Grine ad skæv humor, selvom du har travlt.
Servicere forbrugerinstallationer på vand og varme, mens du smiler til kunden.
Du kører ikke langt på arbejde, for du bor indenfor 25 minutter af hovedadressen Fasanvej 2, 8723 Løsning, og derfor har du kørekort (og en ren straffeattest). Du involverer dig i nye udstykninger, vandbrønde, utætte varmerør, ad hoc-opgaver, med omhu og stabilitet, fordi du er god til at planlægge og arbejde selvstændigt, dokumentere og gerne vil leverede gode løsninger.
Måske er du håndværksmæssigt uddannet med en teknisk overbygning måske er du procesleder eller ny-/efteruddannet maskinmester. Måske er du noget helt fjerde. Din tilgang til jobbet og din personlighed er lige så vigtig, som den uddannelse du har.
Kan du genkende nogle af disse ord?
IFIX SRO, IGGS SRO termiske maskiner, energibalancer, termodynamik, Office-pakken, Kamstrup intelligence, Inextia Vedligehold, svejsning med autogen/TIG, elektrode og MIG, plastsvejsning, hydraulik, pumpedrift, CIP-rens, vandkemi og regulering.
Så bliv en del af os!
LV Forsyningsservice har 10 ansatte, der drifter Løsning Fjernvarme (1416 forbrugere), Løsning Vandværk (1401 forbrugere) og Bjerre Vand.
Vi løser alle slags opgaver undervejs, vi samarbejder og kommunikerer åbent og ligetil med smil og humor.
Vi er nysgerrige og udviklingsorienterede, og vi har fokus på fremtidens grønne løsninger, når det gælder vand og varme. Vi har ikke to ens dage. Vi supporterer og sparrer med hinanden – og vi har det godt!
Vi vækster - og det er vi stolte af. Vi får flere forbrugere, vi har nye produktionsformer, og Varmepumper, Elkedler mm. er på vej ind - og vi har været pionerer på overskudsvarme siden 1978.
Vi mangler dig nu
Send din ansøgning til eli@losningfjernvarme.dk og skriv driftstekniker i emnefeltet, senest d. 15 nov. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål:
Kan du fange Esben Iversen (vores direktør): 21 72 69 51 / eli@losningfjernvarme.dk (han er nemmest efter kl. 15.)
Eller fange Kasper Baagøe(vores driftsleder) på 44 14 14 77 / kkb@losningfjernvarme.dk
”Jeg er glad for at være ved LV Forsyningsservice, fordi der både er plads til professionel og personlig udvikling og fordi jeg har ansvar for ”mine egne børn” og min egen arbejdsdag. Man føler sig hørt, og er ikke den nederste i hierarkiet, selvom man er ny. Jeg ved, hvor jeg har min leder, og de svar jeg får i dag gælder også om 14 dage” – medarbejder i LV Forsyningsservice
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
LF Administration ApS, Fasanvej, 8723 Løsning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931581