To barselsvikarer med dansk og engelsk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Vi søger to engagerede og ambitiøse lærere til barselsvikariater.

Tørring Skole er en folkeskole lige midt i et lokalsamfund i rivende udvikling. Skolen har ca. 450 elever fordelt på 0.-10. klasse, heraf 100 SFO børn samt 60 ansatte. Vi er meget bevidste om at arbejde systemisk for den enkelte elevs læring og trivsel. Vi arbejder bevidst på at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer for alle børn. "VI GØR DET SAMMEN, så eleverne kan lære og trives mest muligt" er vores fælles afsæt for det gensidige forpligtende forældresamarbejde.

Vi guider eleverne gennem forventningsbaseret klasserumsledelse, og tror på, at bevidst klasserumsledelse gør en forskel for alle elevers læring og trivsel. Her er det professionelle samarbejde i teamet og med forældrene afgørende. Til kommende skoleår bliver vores pædagogiske indsats praksisudvikling om elevinddragelse via kurser og aktionslæring, med fokus på refleksion og afprøvning i eget team.

  • Det første vikariat er i udskolingen, hvor vi søger en dansk- og engelsklærer, der også kan undervise i kristendom og valgfag i 10. klasse.
  • Det andet vikariat er på mellemtrinnet, hvor vi søger en dansk- og engelsklærer, det vil også være muligt at undervise i musik og kulturfag.

Vi prioriterer, at du anser dig som en betydningsfuld og relationskompetent voksen, der kan understøtte elevernes udvikling, læring og trivsel.

Din profil

Vores forventning til dig

Vi ønsker os en ny kollega, som er åben og villig til et tæt teamsamarbejde. Du skal være fagligt ambitiøs og klar til at yde en indsats, og tager din del af ansvaret for et godt arbejdsmiljø. Du ser muligheder og har lyst til forandring, når det kalder på det.

Du skal være læreruddannet og være stærk i relationsarbejdet, robust og vedholdende. Du skal kunne bevare overblikket og kunne tænke i systemer for at imødekomme både klassens og den enkelte elevs behov bedst muligt. Endelig skal du ville være en del af skole/hjem-samarbejdet omkring årgangen, og have en respektfuld tilgang og en god fornemmelse for den viden og de mulige udfordringer, som du kan komme tæt på i kontakten til familierne.

Til gengæld vil vi kunne bidrage med ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, en arbejdsplads med højt til loftet og rig mulighed for at være med til at udvikle skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Begge stillinger er fuldtidsstillinger.

Det første vikariat i udskolingen er med tiltrædelse den 15. september.
Det andet vikariat på mellemtrinnet er med tiltrædelse den 16. oktober.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Ansøgere opfordres til at kontakte Tørring skole for mere information om skolen og stillingerne. I den forbindelse kan et besøg på skolen arrangeres. Kontakt derfor skoleleder Pia Fårbæk Jokumsen på telefon 29 72 80 11 eller på mail pia.f.jokumsen@hedensted.dk.

Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her.

Ansøgning

For at komme i betragtning til jobbet skal ansøgning sendes elektronisk via Hedensted Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist er den 28. september 2023.

Til begge stillinger vil vi holde ansættelsessamtaler løbende. Når de rette kandidater er fundet, vil opslaget blive fjernet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuNDcxOTQuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890302

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet