Sygeplejerske til Jyllands mindste "kommunalehospital" _ Rehab- og akutcentret i Løsning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi rehabiliterer og hjælper borgere, der ikke kan klare sig selv på forsvarlig vis.

Om jobbet og opgaverne

Rehab- og Akutcentret er Hedensted Kommunes døgntilbud til genoptræning og rehabilitering. Vi modtager patienter dels fra sygehuset og dels borgere fra eget hjem. Derudover visiteres borgere til ophold med henblik på pleje i terminale forløb og til aflastning. Patienter/borger har medicinske og neurologiske diagnoser og/eller udfordringer med bevægeapparatet. Vi lægger stor vægt på at der i samarbejde med patienten og de pårørende, lægges en plan med mål for forløbet. Personalet består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi arbejder på en organisering i teams, hvor alle fagligheder kommer i spil i en helhed omkring borgerne. Vi har fire vejledere og uddanner social- og sundhedsassistentelever i praktik 1 og praktik 3 samt klinisk vejleder til sygeplejestuderende.

Målgruppen for de to akutpladser er patienter med akut opstået sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom samt patienter, der har behov for sygeplejefaglig observation en væsentlig del af døgnet. Formålet med akutpladserne er at forebygge indlæggelser og/eller genindlæggelser. Vi arbejder tæt med akutteamet, der består af flere bredt specialiserede sygeplejersker. Teamets formål er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser, bl.a. ved tidlig opsporing af begyndende sygdom.

Nogle borger kan have psykosociale udfordringer, derfor går vi til borgeren med et åbent og helhedsorienteret syn, ligesom vi har et tæt samarbejde med syghuse og på tværs af afdelingerne i kommunen.  

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Har et humant menneskesyn, og at det er naturligt for dig at lytte til borgeren, så du kan sætte dig i borgers sted og derfra hjælpe borgeren.
  • Har en bred normalsfære der gør at du anerkender og respekterer borger og kolleger med en anden forståelse end dig.
  • Evner og har lyst til at arbejde med mennesker der er udfordret og kompleksitet.
  • Har interesse for den akutte sygepleje.
  • Tænker og agerer rehabiliterende.
  • Har gode kommunikative evner.
  • Kan handle selvstændigt og evner at prioritere dine opgaver og bevare overblikket i situationer med komplekse patienter. 
Derfor skal du vælge os

Det faglige niveau er højt, og alle bidrager til, at vi i fællesskab kan give borgerne den bedste rehabilitering, behandling og pleje. Vi arbejder dagligt med triagering, og alle personalegrupper tager del i dette arbejde. Derudover har vi et godt samarbejde med lægerne der kommer i huset. Det tætte samarbejde er også med til at udfordre os og løfte vores faglige niveau. Vi afholder beboermøder hver 2. uge, hvilket også er med til at sikre et højt fagligt niveau, kontinuitet og kvalitet. 

I Hedensted Kommune er der mulighed for gratis sundhedsordning samt andre gode tilbud til medarbejderne, herunder sommerhusudlejning mm. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der gives funktionstillæg for akutfunktion samt for enkelstående aften- eller nattevagter. 

Der er tale om et barselsvikariat fra den 1. maj 2024 til den 30. april 2025. Der er døgndækket med sygeplejersker på Rehab- og Akutcentret. Vi har to faste aftensygeplejersker og to faste natsygeplejersker, så vi har brug for kollegaer i dagvagt med aften- eller nattevagt, når det faste vagtpersonale har fri. Der vil være weekendvagt hver 2.-3. weekend, hvor du selv har mulighed for at ønske hvilke, i et der afleveres ønskeseddel til planlægger for kommende vagt periode. 

Har du spørgsmål

Har stillingsopslaget gjort dig nysgerrig, og har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning, er du meget velkommen til at ringe til os. Du kan kontakte leder Mohammad Husted Hubeishy på telefon 23 10 91 30 eller sygeplejerske Helle Rothausen på telefon 61 62 96 75.

Ansøgning

Frist for ansøgningerne er den 17. marts 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 12. Sted for afholdelse af samtaler vil blive oplyst ved indkaldelse til samtale.

Om os

I Hedensted Kommune arbejder vi ud fra borgerperspektivet, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. For at understøtte borger perspektivet har vi udformet fem pejlemærker, som er retningsgivende for alt arbejde i Social Omsorg. Pejlemærkerne angiver blandt andet at borgerne skal føle sig set hørt og forstået, og at vores organisering ikke må være borgerens udfordring.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Sneppevej, 30, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010671

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet