BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvilket job kan vi tilbyde dig?
Har du lyst til at arbejde som produktionsmedarbejder i vores virksomhed, hvor miljø, sikkerhed, arbejdsglæde og effektivitet er i fokus samtidig med at udviklingen går hurtigt?
Hvilket opgaver løser en produktionsmedarbejder?
Du bliver en del af et af vores produktionsteams og vil få arbejdsopgaver af forskellig art fx, trailertømning / -læsning, betjening af optællingsmaskiner og komprimeringsanlæg, samt kvalitetssikring.
Vores arbejdsmiljø er et stort fokusområde og det er vigtigt, at du i dit daglige arbejde bidrager til, at vi har et godt og sikkert arbejdsmiljø. Som led i virksomhedens strategi er lean et af vores indsatsområder og du vil i dit daglige arbejde blive involveret i denne proces.
Du vil blive ansat i vores produktionsenhed i Løsning, som er en stor og velfungerende afdeling med en fast stab på ca. 75 medarbejdere.
I produktionen arbejder vi på skiftehold med rullende skift dag/aften/mix uge (3-4 dage om ugen). Arbejdsplanen ruller over 9 uger, hvor du også kommer til at arbejde to lørdage.
Har du det der skal til?
Du har gode samarbejdsevner, er forandringsparat, fleksibel og har lyst til at lære nyt. Derudover er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og ’har øje’ for vores fælles processer.
Du skal have bestået 9. klasse i dansk og matematik samt have kendskab til it. Du skal have kørekort (kategori CE), gaffeltruckcertifikat B.
Det kan du forvente af os:
Du møder en fri og rummelig arbejdsplads med mulighed for indflydelse og udvikling. Vi lægger vægt på, at man optræder ansvarligt og med respekt for andre mennesker. Vi har en uformel tone og godt humør, hvor det ikke gør noget, at man har det sjovt sammen, selvom der er travlt.
Du vil blive oplært af en kollega, når du starter i jobbet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dansk Retursystem A/S, Lundagervej, 8723 Løsning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054425