Social- og sundhedsassistent søges til Øster Snede Plejehjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en aktiv medspiller i hverdagen, og ønsker du en attraktiv stilling, hvor du skal være med til at skabe en god dag med medbestemmelse omkring eget liv for vores beboere? Har du lysten og viljen til at bidrage og til at udvikle dig fagligt i et tværfagligt samarbejde? Kan du bidrage med godt humør og høj arbejdsmoral, så du bidrager positivt til dit eget og kollegaernes arbejdsmiljø?

Om jobbet og opgaverne

Hvis du kan sige ja til ovenstående, skal du endelig læse videre.

På Øster Snede Plejehjem søger vi en social- og sundhedsassistent, som har viljen og lysten til at bidrage positivt til beboernes og kollegaernes hverdag. Stillingen er fortrinsvis i dagvagt, dog med enkelte aftenvagter, og du arbejder cirka tre weekender på otte uger. I forhold til timetallet er vi åbne for hvad du ønsker. 

Vi er et velfungerende plejehjem med plads til 23 skønne beboere, hvor der er et godt kollegialt sammenhold. Vi lægger vægt på en rehabiliterende tilgang, hvor vi tilpasser pleje og aktiviteter ud fra den enkelte borgers ønsker, ressourcer, behov og interesser. 

Vores forventninger til dig

Vi søger dig der:

  • Er fagligt velfunderet og har fokus på udvikling og kvalitet.
  • Er god til at danne relationer og arbejder godt i teams såvel som selvstændigt.
  • Tager ansvar og arbejder ud fra en anerkendende tilgang.
  • Prioriterer opgaverne samt bevarer overblikket i pressede situationer.
  • Er fleksibel og trives med både faste og akutte opgaver.
  • Er positiv og har humor.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har lyst til aktivt at tage et ansvar for en eller flere nøglepersonsfunktioner (fx vejleder, forflytningsvejleder eller andet).
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En høj faglighed inden for ældreområdet og demens, hvor elementer som etik og medbestemmelse er i fokus, med udgangspunkt i det enkelte menneske, dennes ressourcer og livskvalitet.
  • En arbejdsplads med tæt kontakt imellem forskellige faggrupper, hvor fokus er på faglig udvikling, støtte til den enkelte borger og dennes pårørende.
  • Indflydelse på opgaveløsning i samarbejde med borger, pårørende, kollegaer og leder.
  • En arbejdsplads, hvor gensidig respekt vægtes højt.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte leder Lotte Ahm Nielsen på telefon 21 77 27 08 eller mail lotte.nielsen@hedensted.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 25. februar 2024.

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. Når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet.

Om os

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (25-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Lindvedvej, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985331

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet