Rehabiliteringsenheden søger en terapeut med sort bælte i rehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du sort bælte i rehabilitering? Så er du måske den terapeut vi mangler i Center for Visitation og Hjælpemidler

Om jobbet og opgaverne

Spændende opgaver, godt arbejdsmiljø  og kollegaer i verdensklasse.
En arbejdsplads med fokus på styrken i fællesskabet, dig som menneske og med plads til individuel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne. Dét er nogle af de ting, man får som en del af holdet ved Center for Visitation og Hjælpemidler. 

Vi har nu mulighed for at invitere en ny kollega indenfor i Rehabiliteringsenheden i Center for Visitation og Hjælpemidler. Stillingen er fast med en ugentlig arbejdstid på 30 - 35 timer. 

Center for Visitation og Hjælpemidler er en samling af kompetente kollegaer og deres afdelinger, der blev etableret d. 1. januar 2023. Sammensætningen gør, at du vil blive en del af en spændende udvikling med mange meget forskellige opgaver, der går på tværs af teams og fagligheder.

Og skal du være en del af holdet hér, skal du ikke være bange for at sige din mening. Du skal turde tænke udviklingsorienteret og udfordre praksis. Du skal have lyst til at spille dine kollegaer gode – hele vejen rundt i organisationen - og du skal naturligvis være danmarksmester i god borgerservice.

Vores forventninger til dig

Du vil sammen med dine kollegaer i et velfungerende team være forløbsansvarlig for rehabiliteringsforløb efter servicelovens §83a, hvor opgaverne bl.a. er:

  • Målsætning og forventningsafstemning med borgere og pårørende
  • Kortlægning af funktionsniveau ved start og afslutning af forløb samt opfølgning 
  • Løbende træning og samarbejde med borgerne i forløb
  • Tildeling og bevilling af varig personlig og praktisk hjælp efter rehabiliteringsforløb

Du vil foruden samarbejdet med centerets øvrige kollegaer også have et tæt samarbejde med kollegerne i sundhedshuset, sygeplejen og hjemmeplejen mv., hvor opgaverne i relation til sidstnævnte bl.a. er:

  • Faglig sparring ift. rehabilitering og træning
  • Faglig sparrig ift. at understøtte inddragelse af borgers ressourcer 
  • Tilpasning og optimering af arbejdsgange 
  • Sørge for at kollegerne har relevante hjælpemidler til rådighed for at kunne lykkes med den plejefaglige opgave
  • Sørge for borgerne er vejledt ift. relevante hjælpemidler og teknikker, der understøtter en selvstændig tilværelse

Inden for samme område vil du også kunne deltage i projekt- og udviklingsopgaver, såfremt du har interessen herfor.

Det vil være en klar fordel med erfaring og interesse inden for disse områder, men det er ikke et krav. Hvis bare du har den rette indstilling til tingene, så skal vi nok lære dig resten.

Andre ønsker til din profil er at:

  • Du skal have en relevant uddannelsesmæssig baggrund – som fysio- eller ergoterapeut. 
  • Du tænker i helheder og med udgangspunkt i medinddragelse og det rehabiliterende potentiale hos borgerne
  • Du befinder dig godt i en kombinationsrolle, hvor du både er praktiserende, koordinerede og bevilgende
  • Du har mod til at sætte din faglighed i spil (også igennem andre), og du tør sætte retning, motivere, og du kan skabe følgeskab og håndtere mennesker i krise
  • Du forstår vigtigheden af godt tværfagligt samarbejde og koordinering, ikke kun med dit nære team men også med alle dine kollegaer i Hedensted Kommune og vores eksterne samarbejdspartnere
  • Du er interesseret i at indgå i den fortsatte udvikling af den faglige kvalitet og hilser forandringer i organisationen velkommen med nysgerrigt øjne

Det er en forudsætning, at du har kørekort kategori B for varetagelse af stillingen.

Derfor skal du vælge os

Center for Visitation & Hjælpemidler er stor, og du har mange kollegaer at sparre med. Vi en enhed, så du har nære kollegaer i forhold til dine daglige opgaver. Høj faglighed, godt kollegaskab, tværfagligt samarbejde og gensidig tillid gør det både rart og spændende at gå på arbejde.

Vi har fokus på løbende kvalitetsudvikling ift. vores kerneopgave og arbejder med udvikling og nytænkning af myndighedsrollen i det tværgående samarbejde. Vi er en afdeling i udvikling, hvor vi, for at blive skarpere, inddrager dig og er nysgerrige på, hvordan vi løser vores opgaver sammen.

Vi er en blandet personaleflok og tæller alt lige fra sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jurister, socialrådgivere, administrative, mekanikere, teknikkere og mange andre spændende baggrunde. Vi tror på, at mangfoldighed er vores styrke, og at vi kun i fællesskab kan lykkes.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med:

  • stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø, fordi vi tror på, at dét er kernen i en bæredygtig arbejdsplads
  • plads til dine ideer og et godt grin men også seriøsitet og fordybelse
  • fleksibel arbejdstid og høj grad af frihed under ansvar 
  • individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, hvor du får en fast Buddy fra kollegaflokken i opstartsperioden

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lederteamet ved Lone Bockhoff på telefon 51 26 34 07 eller via mail Lone.Bockhoff@Hedensted.dk

Du kan også kontakte terapeut i rehabiliteringsenheden, Tina Kath Laursen på telefon 23 44 45 64 eller via mail: Tina.K.Laursen@hedensted.dk

Ansøgning

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

En stilling på 30-35 timer ugentligt med start efter aftale, gerne hurtigst muligt.

Stillingen er forankret i Center for Visitation og Hjælpemidler, som holder til på Ny Skolegade 4 i Løsning – 10 min kørsel fra motorvej E45.

Vi skal have din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis senest den 19-07-2024 kl. 23.59 via linket herunder.

Samtaler forventes afholdt den 25. juli 2024

Om os

Om Social Omsorg

Alle medarbejdere i Social Omsorg arbejder efter de samme Pejlemærker, og er defineret som 5 sigtepunkter for kulturudviklingen i Social Omsorg.

  1. Borgernes funktionsevne gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
  2. Alle mennesker har ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
  3. Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
  4. Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
  5. Vores organisering og samarbejde må ikke være borgerens udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Ny Skolegade, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085267

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet