BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Konge i eget liv!
Vi søger Pædagog, der vil elske at arbejde med denne kerneopgave.
Brænder du for, at borgerne lever et liv med selvbestemmelse, mest mulig selvhjulpenhed og hvor det meningsfulde liv er i centrum? Har du faglige ambitioner, lyst og mod til det professionelle samarbejde, ser mulighederne for at være med til at udvikle organisationen, tør og vil byde ind med dine kompetencer? Så er det lige dig, vi mangler på vores fantastiske hold.
Pr. 01.08.23/1.9.23 søger vi en pædagog til et barselsvikariat og en pædagog til en fast stilling. Ansættelserne er på 30 timer pr. uge til afdelingen Ringdams Kobbel 167 i Bo-Vejle – fysisk placeret på Grundet i Vejle. Hvis der ønskes flere timer kan det aftales nærmere.
Hos os betyder det meget, at vi har et sundt og godt samarbejdsmiljø, hvor alle kan trives, samtidig med at vi sætter faglighed højt og er ambitiøse i arbejdet.
Hvis du har brug for at mærke, hvilket sted vi er – så er du velkommen til at aftale et besøg – men vær forberedt på at blive grebet af den gode stemning.
Vi synes selv, at vi har den mest meningsfulde kerneopgave
Kerneopgaven i Bo-Vejle er at understøtte et værdigt liv på egne præmisser for den enkelte borger. Et værdigt liv på egne præmisser er først og fremmest et liv med selvbestemmelse, hvor borgeren træffer sine egne valg. Det er også et liv, hvor borgeren selv definerer, hvad en meningsfuld tilværelse handler om. Og det er et liv med selvhjulpenhed, hvor borgeren med tilpas støtte kan mestre mest muligt selv.
Bo-Vejle
Ringdams Kobbel er en afdeling i Bo-Vejle, og en del af Vejle Kommunes samlede tilbud til personer med varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne.
I Bo-Vejle bor der borgere med forskellige fysiske og psykiske handicaps. I alt er der 11 afdelinger fordelt på 4 matrikler på Grundet og Bredballe i Vejle samt i Give. Vi er en stor organisation og det giver mulighed for at borgerne kan tilbydes sociale arrangementer, så som fester og ferieture på tværs af afdelingerne.
Som medarbejder i Bo-Vejle er man en del af en stor organisation og det betyder bl.a. at man kan deltage i fælles kompetenceudvikling og har mulighed for at udleve ambitioner om deltagelse i tværgående opgaver på organisatorisk niveau – udvalgsopgaver – undervisning – arbejdsmiljø m.m. Du kan opbygge en karriere hos os, med stor indflydelse på dine opgaver og hvilken vej du ønsker at udvikle dig, og med mulighed for på sigt at skifte mellem forskellige afdelinger med forskellige målgrupper.
For at lykkes med kerneopgaven, kræver det at medarbejderne besidder både de faglige og de samarbejdsmæssige kompetencer, og hos os er man ansat til at arbejde professionelt med begge.
Om jobbet
På Ringdams Kobbel 167 bor der 11 borgere. Borgerne har alle kognitive udfordringer samt forskellige tillægs diagnoser såsom ADHD, autisme, paranoid psykose, demens, tidlig skadet mv. Nogle af borgerne er i beskæftigelse om dagen, hvor andre har valgt at være hjemme.
Der er et fællesrum som danner rammen for sociale tilbud og et sted hvor borgerne kan mødes.
Ud over de pædagogiske opgaver er der fokus på sundhedsfaglige opgaver, pårørende samarbejde mm. Der er fokus på at borgeren støttes i at skabe en hverdag, der for den enkelte giver mening og som understøttes af forskellige faglige tilgange.
Nogle af borgerne har et fundmentalt behov for struktur, for at kunne være i trivsel. Derfor er det yderst vigtigt, at du både forstår nødvendigheden af denne faglige tilgang og kan indgå i dette arbejde.
Ligeledes er der fokus på stimulering af sanserne, da de fleste af borgerne profiterer af øget kropsbevidsthed.
Der arbejdes i teams omkring de enkelte borgere, og der afholdes teammøder/p-møder hver anden uge. Der er planlagt løbende fagsupervisioner og vi holder os fagligt opdateret og indhenter den viden, vi måtte have brug for, for at kunne løse opgaverne sammen med borgeren.
Udgangspunkt for arbejdet er den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov. Vores pædagogiske praksis tager afsæt i et arbejde med fokus på kravnedsættende tiltag ud fra LA2 tilgang og der arbejdes med udviklingsorienterede tiltag ud fra bl.a. en neuropædagogisk forståelsesramme. Vi anvender faglige værktøjer og metoder fra KRAP i den daglige praksis. Hos os er der fokus på kommunikation og værktøjer som understøtter dette. Dokumentation er en vigtig del af det daglige arbejde. Der arbejdes med bestillinger fra myndighed, som omsættes i praksis igennem borgerens delmål. Vi er en afdeling der trives med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dagligdagen, og det giver os rum til at arbejde med borgerne, der hvor de netop har brug for det.
Som arbejdsplads tilbyder vi:
- Et ambitiøst og professionelt fokus på kerneopgaven
- Et ønske om at være aktive medspillere i de tiltag, som såvel borgere, pårørende, myndighed og samfundet møder os med.
- Faglige kompetente og engagerede kollegaer - hvor arbejdsglæden trives
- En kultur hvor vi er optaget af, at udvikle på fagligheden både i den daglige praksis, via kurser og gennem supervision
- En arbejdsplads hvor vi er stolte over indsatsen og samtidig altid tror, at vi kan udvikle os.
- En målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø – herunder fokus på et psykisk arbejdsmiljø med fokus på gensidig opbakning, respekt og forventninger til hinanden – et forpligtigende arbejdsfællesskab – et Vi
- Høj grad af medindflydelse og medansvar
- En anerkendende og synlig ledelse
- Relevant oplæring i kerneopgaven, samt de administrative opgaver. Du får en mentor og en introplan, hvor du bl.a. bliver introduceret til kerneopgaven, KRAP, neuropædagogik, medicinhåndtering og meget andet.
- Vægter borgernes selvbestemmelse højt, og er i stand til, både i tanke og praksis at arbejde ud fra dette
- Formår at sætte borgeren i centrum og selv træde et skridt tilbage
- Finder sin arbejdsglæde og faglige stolthed i at se borgeren lykkes med det de ønsker for deres liv
- Brænder for arbejdet med psykisk udviklingshæmmede og kan rumme borgerne i alle situationer – kan arbejde selvstændigt og være i akut opståede opgaver
- Kan indgå i et åbent, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med borgerne, de pårørende, kollegaer og ledelse
- Har en høj grad af faglighed, ansvarlighed og engagement – tør handle hvor det kræves
- Er en åben og positiv person der udstråler gejst og energi
- Kan bidrage aktivt ind i ovenstående beskrivelse af vores arbejdsfællesskab og vægter det psykiske arbejdsmiljø – du skal være en teamplayer
Arbejdstiderne er skiftende mellem dag og aften i tidsrummet mellem kl. 6:30 – 22.45, og indebærer arbejde hver anden eller hver tredje weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Vejle Kommune og den aktuelle faglige organisation.
Flere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Mette Thomsen tlf. nr. 30 52 98 72 – evt. aftale et besøg.
Du kan læse mere om Bo-Vejle og se vores lille film, på Vejle Kommunes hjemmeside.
Og du kan læse mere om vores kerneopgave i afsnittet "Hvordan er hverdagen".
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning så hurtigt du kan sende den og senest d. 5. juli. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler. Skriv gerne i ansøgningen hvilken stilling du er interesseret i.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Vejle Kommune indhenter straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=193ee85e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Bredballe Byvej, 7120 Vejle Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=193ee85e&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855074