Pædagog søges til Øster Snede Skole og SFO for at fremme læring og fællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til at opretholde og udvikle en positiv og lærende kultur, hvor vi løfter i fællesskab? Så har du nu muligheden for at søge en spændende stilling ved Øster Snede Skole og SFO.

Om jobbet og opgaverne

Du vil primært blive tilknyttet vores SFO, men der vil også være opgaver af pædagogisk karakter ind i skoledelen. Arbejdstiden er 32 timer om ugen, som vil ligge mellem kl. 6.00-17.00. Ansættelse pr. 1. december 2024 - gerne før, hvis muligt. Stillingen er tidsbegrænset til 16. august 2025, men en forlængelse kan komme på tale.

Vores forventninger til dig

Vi søger dig, der:

  • Er en glad og tydelig voksen, der både kan sætte grænser og lave sjov.
  • Er positiv, fleksibel, stabil og ansvarsbevidst.
  • Har evner og lyst til at indgå i et stærkt samarbejde med dygtige og kompetente kollegaer.
  • Har blik for, hvad børnene er optagede af, og kan bidrage med forskellige aktiviteter ind i vores SFO.
  • Indgår i en positiv relation med børn, forældre og kollegaer.
  • Kan se dig selv i en travl hverdag, og har børnene på sinde.
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En velfungerende arbejdsplads med et godt arbejdsklima. 
  • Et samarbejdsklima med en "vi-kultur", hvor man ikke står alene med de udfordringer, som dagligdagen bringer.
  • Stor fleksibilitet, inden for de faste rammer.
  • En mindre skole med et stærkt fagligt og socialt fokus.
  • Et sted, der bygger på værdierne Fællesskab - Udvikling - Tydelighed samt på en vision om, at SFO og skole skal være et godt lærested, grosted og mødested for alle børn og voksne.
  • En funktionsopdelt SFO, der "bor" i egne lokaler. Vi har nem adgang til faglokaler, hal, udendørs sportsfaciliteter og bålplads.
  • En SFO, hvor der er plads til både planlagte aktiviteter og til at være impulsiv.
  • En skole med 125 elever fordelt på 0. – 6. klasse.
  • En SFO med 80 indmeldte børn.
  • 20 medarbejdere der er klar til at hjælpe netop dig godt i gang.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Flere oplysninger eller aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til SFO-leder Carina Lindstrøm Christensen på tlf. 29 24 30 22.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 30. oktober 2024.

Om os

På Øster Snede Skole og SFO går trivsel, gensidig tillid og gode faglige resultater hånd i hånd.

Vi er optagede af at udvikle en skole og SFO, hvor alle børn har deltagelsesmuligheder, og oplever at lykkes ind i fællesskabet. Vi arbejder på tværs af klassetrinene og har fokus på en varieret undervisning. Hver fredag har vi valgfag for alle vores elever.

Forældrene bakker op om skolens traditioner som skolefest, morgensamling og forældredage. De engagerer sig for børnene og fællesskabets skyld, men også fordi de selv har lyst til at være her. Skolen har et godt ry. Det er vi alle stolte af, og det forpligter! 

Øster Snede Skole har 125 elever i 0.-6. kl. samt en SFO med 80 børn. Skolen ligger i et aktivt lokalsamfund i Hedensted Kommune og har gode velfungerende faciliteter ude som inde. Skolen ligger få minutters kørsel fra afkørsel 58 (Hedensted), hvilket gør det nemt at komme til skolen fra oplandet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Ribevej, 65, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125789

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet