Gør en forskel som lærer i specialafdeling på Løsning Skole – varige stillinger og barselsvikariater

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at gøre en forskel i det specialpædagogiske felt, og har du forståelse for at alle børn gør det bedste de kan? Så har du nu muligheden for at blive en del af en spændende specialafdeling på Løsning Skole.

Om jobbet og opgaverne

Vi søger:

  • En lærer til udskolingen, der kan undervise i dansk, engelsk, tysk og samfundsfag. 
  • En lærer til et barselsvikariat i udskolingen, der kan undervise i dansk, engelsk, samfundsfag og kristendom. 
  • En lærer til et barselsvikariat på mellemtrinnet, der kan undervise i matematik, engelsk og naturfag. 

For alle tre stillinger gælder, at man vil bidrage til en spændende og varieret undervisning, og være med til at gøre en forskel for vores elever.

I specialafdelingen har vi ca. 80 elever fra 0. til 9. klasse. Vores målgruppe er elever med socioemotionelle udfordringer, opmærksomhedsforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder. Da vores specialafdeling er en afdeling på en almen skole, har vi mulighed for at være en del af det store fællesskab, når det giver mening, og vi har gode muligheder for at dele viden og erfaringer på tværs.

Du skal være indstillet på at møde eleverne og deres forældre, hvor de er, og kunne se specialafdelingens opgave, som en bred pallette af pædagogik, livsduelighed og faglighed. Opgaven løses i et tæt fagligt samarbejde med kollegaer, interne og eksterne ressourcepersoner og med forældrene som tætte samarbejdspartnere.

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Er læreruddannet med linjefag i et eller flere af fagene matematik, dansk, engelsk og tysk, og gerne erfaring som læsevejleder.
  • Har specialpædagogisk viden, interesse og erfaring med at arbejde med elever med særlige behov.
  • Er didaktisk ambitiøs, og er i stand til at skabe meningsfuld læring via en varieret og spændende undervisning, der er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger.
  • Er en relationsstærk, vedholdende og nærværende voksen, der har lyst til at arbejde med elever, der har brug for meget guidning og faglig støtte.
  • Kan udøve anerkendende tilgange til forældrene, og forstår betydningen af et tæt skole-hjem samarbejde.
  • Tager ansvar for elevernes læring og trivsel, i et tæt professionelt teamsamarbejde.
  • Vil bidrage til et positivt kollegialt fællesskab med en positiv indstilling, godt humør og engagement.
  • Er indstillet på at deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø i afdelingen og på skolen.
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En fast lærerstilling og to barselsvikariater på en spændende skole med stor mangfoldighed.
  • En velfungerende skole med både erfarne og unge kollegaer, der alle er klar til at byde dig velkommen i fællesskabet.
  • En skole, der særligt udmærker sig ved et tæt, forpligtende samarbejde om kerneopgaven og med en teamorganisering, der arbejder som professionelle læringsfællesskaber.
  • En afdelingsopdelt skole, hvor afdelingslederen er tæt på.
  • Et professionelt arbejdsmiljø med plads til visioner, humor og kreativitet.
  • Udviklingsmuligheder via sparring og kurser med skolens egne og kommunale ressourcepersoner.
  • En attraktiv sundhedsordning.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse senest den 1. november 2024 samt to barselsvikariater med tiltrædelse senest den 1. december 2024.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til skolen eller stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Borg Johansson på tlf. 20 58 87 37.

Ansøgning

For at komme i betragtning til jobbet skal der ansøges elektronisk. Ud over din motiverede ansøgning forventer vi, at du vedhæfter dit CV, uddannelsesbevis fra læreruddannelsen og relevante udtalelser fra lignende stillinger. 

Søg hellere i dag end i morgen, for vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er dog senest torsdag den 26. september 2024, kl. 12.

Om os

På Løsning Skole har vi ca. 430 elever i 0. – 9. årgang, heraf ca. 80 elever i skolens specialafdeling og 27 elever i Korning, der er en selvstændig matrikel. 

Kerneopgaven for læringsområdet i Hedensted Kommune er ”sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”. På Løsning Skole er vi særlig optaget af at skabe bevægelse for hver enkelt elev, dvs. at vi ser efter udvikling og progression i den enkelte elevs læring og trivsel, og går professionelt til opgaven med at gøre en positiv forskel for alle vores elever. Som profilskole for innovation og entreprenørskab, og med en stor fælleskommunal specialafdeling, er vi derudover især optaget af at fremme kompetencer, der knytter sig til livsduelighed og fremtidens samfund.

Vi kendetegnes ved at have en stærk samarbejdskultur, hvor vi både udvikler os fagligt og menneskeligt. Vi samarbejder professionelt med fokus på at kvalificere opgaveløsningen, og vi udgør tilsammen et robust fællesskab, hvor vi sammen tager ansvar for at alle lykkes.

Vi er en værdibaseret skole, der leder efter værdierne respekt, engagement og trivsel, i daglig tale kaldet RET. Vi vægter både det lille og det store fællesskab højt, og fælles RET-dage, innovationsdag, naturfagsuge, motionsdag mm. er en væsentlig del af skolens DNA. 

Som profilskole for innovation og entreprenørskab arbejder vi målrettet for at styrke elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation og iværksætteri. Vi er en del af projekt Play@heart, der sammen med 11 andre skoler i Danmark, undersøger hvordan man kan arbejde eksperimenterende med børns legende tilgange til teknologi. Vi har netop indviet et makerspace i sammenhæng med skolens pædagogiske læringscenter, hvor der er plads og mulighed for arbejde kreativt med forskellige teknologier. Vi vil styrke elevernes mod på livet og lyst til at lære, så de tør prøve sig frem, og ikke betragter fejl som en fiasko, men som noget, der inviterer til læring. Dette hjælpes på vej af undervisning - mange måder at lære på, hvor eleverne oplever mulighed for at være aktive og involverede i undervisningen. 

Løsning Skole ligger i Hedensted Kommune, der er en vækstorienteret landkommune, med fokus på forankring i de enkelte lokalsamfund. Vi vægter dialogen og det lokale initiativ højt. I Hedensted Kommune er borgerne derfor tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Ny Skolegade, 13, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117314

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet