Fleksjob på friplejehjem: vær med til at skabe et hjem fyldt med omsorg og kvalitet

dato

Løsning Friplejehjem åbner i juni 2026, hvor der bliver 30 helt nye plejeboliger.
Vi står overfor en spændende opgave: at skabe et HJEM for vores beboere. Et HJEM hvor nærvær, omsorg og kvalitet går hånd i hånd.

Vi søger derfor dig der er tilkendt fleksjob, men fortsat ønsker at arbejde med ældre mennesker i plejen, og som har lyst til at være en del af vores Friplejehjem. Vi søger primært til aften og weekendtimer.

Hvem er du?

Du kan have forskellige faglige baggrunde – fx:

·        Social- og sundhedshjælper

·        Social- og sundhedsassistent

·        Sygeplejerske

·        Eller anden relevant faglig baggrund

Vores værdigrundlag

Løsning Friplejehjem bygger på et kristent menneskesyn, hvor troen udgør fundamentet for vores værdier og tilgang til omsorg, pleje og fællesskab. Værdigrundlaget er en naturlig del af hverdagen og præger både relationen til beboerne, samarbejdet med pårørende og samspillet mellem medarbejdere.

Vi forventer, at du kan arbejde loyalt ud fra dette værdigrundlag og har forståelse for, at det er en integreret del af livet på plejehjemmet. Læs værdigrundlaget her

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Personlig pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i beboerens ressourcer

  • Tæt kontakt med beboerne, og bidrage til en tryg og meningsfuld hverdag

  • Observation af beboernes fysiske og psykiske tilstand

  • Dokumentation i henhold til gældende krav

  • Tæt samarbejde med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er parat til at påtage dig opgaver og ansvar, der matcher dine kompetencer

  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og er åben for at lære – også uden for dit eget fagområde

  • Arbejder fagligt ansvarligt og har fokus på beboerens værdighed og selvbestemmelse

  • Er samarbejdsvillig, imødekommende og anerkendende i mødet med beboere, pårørende, frivillige og samarbejdspartnere

  • Ønsker at arbejde aktivt ud fra vores værdigrundlag og deltage i andagter, gudstjenester o.l.

  • Er kreativ, fleksibel og nytænkende og ser muligheder frem for begrænsninger

  • Tør tage ansvar og bidrage aktivt til opbygningen af en sund og god arbejdskultur

  • Er stabil, positiv og tillidsvækkende – gerne med et glimt i øjet og sans for humor

  • Har kendskab til CURA - men ikke et krav

 

Vi tilbyder:

  • Et stærkt værdigrundlag, som vi sammen omsætter til handling i hverdagen

  • En arbejdsplads, hvor beboerne er i centrum

  • Et fagligt miljø med plads til sparring, refleksion og udvikling

  • En grundig introduktion

  • Mulighed for madordning

 

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er for dig der er tilkendt fleksjob, som kan varetage et fysisk arbejde, men på færre timer

  • Arbejdstiden vil variere – dag, aften og weekend. Vores primære behov er aften- og weekendtimer.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

·        Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgning

  • Ansøgningsfrist: Løbende

  • Samtaler afholdes: Løbende

  • Tiltrædelse: d. 1.juni eller senere
    Bemærk, at der ved ansættelsen vil blive indhentet straffeattest. 

 

Send ansøgning, CV, evt. uddannelsesbevis og relevante udtalelser til: len@friplejehjem8723.dk

Skriv venligst din titel i emnefeltet, når du sender din ansøgning:

“Fleksjob pleje”

 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Leder Lea Nielsen

Mail: len@friplejehjem8723.dk

Telefon: 40280977

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Den selvejende institution Løsning Friplejehjem, Vandmøllevej, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c43b7fd1-2ee3-4aa8-b416-796b71168184

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet