Ernæringsassistent søges til nyt friplejehjem med fokus på sund madlavning og trivsel

dato

Er du uddannet – måske endda nyuddannet - og klar på køkkenets spændende udfordringer? Brænder du for at lave god, sund og varieret mad til vores ældre? Så er det måske dig, vi søger som ernæringsassistent til Løsning Friplejehjem.

Løsning Friplejehjem er nyåbnet fra 1.juni 2026, med plads til 30 beboere. Du vil som ernæringsassistent arbejde tæt sammen med vores køkkenleder. Vi søger en ernæringsassistent der har lysten til at lave mad til vores beboere, så deres sanser bliver stimuleret. Vores køkken er et sted hvor der er rum for at personalet kan give en hånd med, en frivillig kan komme og skrælle kartofler, og de ældre kan komme forbi og dufte til maden - og deltage i det der giver mening.

Vores værdigrundlag

Løsning Friplejehjem bygger på et kristent menneskesyn, hvor troen udgør fundamentet for vores værdier og tilgang til omsorg, pleje og fællesskab. Værdigrundlaget er en naturlig del af hverdagen og præger både relationen til beboerne, samarbejdet med pårørende og samspillet mellem medarbejdere.

Vi forventer, at du kan arbejde loyalt ud fra dette værdigrundlag og har forståelse for, at det er en integreret del af livet på plejehjemmet. Læs mere på vores hjemmeside her.

Vi søger en ernæringsassistent, der:

  • Er uddannet ernæringsassistent – gerne nyuddannet

  • Er kreativ i sine madkundskaber

  • Kan arbejde selvstændigt og i et team

  • Overholder hygiejne- og fødevarekrav

  • Har kendskab til diæter, næringsberegning og køkkenprocesser

  • Tager opvasken som en del af arbejdet i køkkenet

  • Bidrager til en respektfuld og professionel kultur i køkkenet

  • Samarbejder på tværs af plejehjemmet og bidrager til et godt arbejdsmiljø

 

Vi lægger vægt på, at du er:

  • Lyttende og med blik for relationer og samarbejde

  • Omsorgsfuld, respektfuld og menneskeligt nærværende

  • Struktureret og i stand til at skabe overblik og ro

  • Omstillingsparat og løsningsorienteret

  • I stand til at bevare overblikket – også i travle perioder

  • Har let til smil og grin

 

Vi tilbyder

  • En central rolle på et nyt plejehjem

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel

  • Mulighed for at sætte dit præg på køkkenets fortsatte udvikling

  • En hverdag med mening, hvor maden gør en forskel for beboernes livskvalitet

  • Mulighed for madordning

 

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er på 30 timer pr. uge, fordelt på alle hverdage kl. 8-14.

  • I opstartsperioden forventes fleksibilitet i forhold til helligdage og ferie – naturligvis inden for rimelighedens grænser og efter dialog

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Efter gældende overenskomst

 

Ansøgning

  • Ansøgningsfrist: 25. juni 2026 kl. 12:00

  • Samtaler afholdes: d. 29. juni 2026

  • Tiltrædelse: d. 1. august 2026 eller snarest muligt
    Bemærk, at der ved ansættelsen vil blive indhentet straffeattest. 

 

Send ansøgning, CV, evt. uddannelsesbevis og relevante udtalelser til: post@friplejehjem8723.dk

Skriv venligst din titel i emnefeltet, når du sender din ansøgning:

“Ernæringsassistent"

 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Friplejehjemmets leder: Lea Nielsen

Mail: post@friplejehjem8723.dk

Telefon: 40280977

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Den selvejende institution Løsning Friplejehjem, Skolegade, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ed4733f3-0acf-49b0-82d1-5bac21d8b592

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet