BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dansk Retursystem søger en bygningsansvarlig til at stå for drift og vedligehold på vores bygninger på tværs af Danmark, herunder en helt ny fabrik i Fredericia og 13 pantstationer rundt om i landet.
Du kommer til at starte arbejdet med base på vores nuværende fabrik i Løsning ved Hedensted, inden vi flytter til en helt ny fabrik i Fredericia, som står klar i udgangen af 2025.
Vi leder efter en person med god erfaring inden for drift og vedligehold af bygninger, udearealer og relaterede systemer. Vi ser gerne, at du har en bred teknisk viden inden for det bygningstekniske område, f.eks. indenfor HVAC, sprinkler, bygningsteknisk viden og automation samt brandalarmer. Desuden skal du have kendskab til overholdelse af gældende lovgivning og gerne have erfaring med gennemførelse af mindre projekter inden for området.
Dine arbejdsopgaver:
- Den overordnede planlægning af opgaverne, så organisationen får en god service.
- Forhandle serviceaftaler og samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
- Gennemførelse af løbende vedligehold samt mindre projekter.
- Budgetansvarlig for bygningsområdet.
- Sikre serviceaftaler for relevante områder.
- Bygningsvedligehold, herunder drift af og vedligehold af tekniske installationer.
- Udendørs arealer, vinterberedskab samt affaldshåndtering.
- Mindre bygningsprojekter eller optimeringer, herunder energioptimeringer.
- Sikre overholdes af gældende lovkrav inden for bygge- og brandtekniske områder.
- Vedligeholde stamdata for bygningsvedligehold – CMMS og INEXIA.
Din baggrund:
- Du har formentlig en baggrund som byggetekniker, bygningskonstruktør, maskinmester eller lignende. Vigtigst er det, at du har minimum et par års erfaring og er teknisk velfunderet inden for byggeområdet, eller er ny uddannet.
- Du har erfaring med bygningsvedligehold og indgåelse af serviceaftaler.
- Du har erfaring med tekniske installationer til bygningsområdet.
- Du kan udfordre status quo på det tekniske område, herunder håndværkere og samarbejdspartnere i tekniske løsninger eller vedligehold.
- Du har erfaring med budgetplanlægning og opfølgning.
- Du kan opbygge struktur til dokumentation af tegninger, tilbud m.v.
Din Profil:
- Du tænker sikkerhed som første prioritet.
- Du er systematisk i din tilgang til jobbet.
- Du er grundig og undersøger ting til bunds.
- Du er nysgerrig på løsninger og bygningsteknik.
- Du er god til at planlægge, men får også ting til at ske i praksis.
- Du er teamplayer og inddrager dine interessenter.
- Du er fleksibel.
Vil tilbyder:
Du bliver en del af en uformel, dynamisk og rummelig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, fagligt som personligt, og et bredt samarbejde i hele organisationen. Dansk Retursystem har hovedkontor i Høje Taastrup, så du skal være indstillet på en vis rejseaktivitet i Danmark, hvorfor det vil være en fordel at du har kørekort.
Det kan du forvente af os:
I Dansk Retursystem er vi alle med til at gøre en forskel for klima og miljø. Vi henter og sorterer tomme flasker og dåser med pant og sørger for, at de bliver genanvendt til nye. Og vi arbejder hver dag på at mindske vores CO2-aftryk.
Vi er en virksomhed med fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor du altid kan få hjælp af dine kollegaer. Vi har respekt for hinanden og vi vil gerne have det sjovt.
Vi har en stærk og mangfoldig kultur. Vores medarbejdere er vant til at tage ansvar og finde løsninger, så du får både indflydelse og frihed i jobbet. Samtidig er der plads til forskellighed. I 2023 vandt vi en pris som Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion, så vi gør, hvad vi siger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dansk Retursystem A/S, Lundagervej, 8723 Løsning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112548