Bliv teknisk vedligeholdstekniker hos Envases og optimer produktionen

dato

Har du hænderne skruet rigtigt på, og brænder du for at fastholde og forbedre dagligdagen samt sikre høj kvalitet i dit arbejde, så har du nu muligheden for at blive en del af Envases’ produktion.

Envases – kvalitetsdåser til hele verden

Vi har brug for ekstra hænder til vores tekniske afdeling, der sammen med dygtige kolleger skal være med til at sikre, at vores maskiner kører optimalt. Du vil arbejde med vedligehold, fejlfinding og forbedringsopgaver samt bidrage til, at vi leverer kvalitetsprodukter og overholder vores leverancer til kunderne.

Vi tilbyder ansættelse til alle skift; dag-, aften-, nat- og weekendhold.

Opgaver

Dine primære opgaver i stillingen er:

  • Deltage i driften af produktionslinjer sammen med produktionsoperatører.
  • Opretholde en stabil drift, så linjerne leverer den ønskede kvalitet og output.
  • Udførelse og/eller deltagelse i forebyggende service og vedligeholdelsesopgaver.
  • Deltage i omstillinger, forbedringer samt problemløsning i snitfladerne mellem teknik, proces og mennesker.
  • Træde til ved nedbrud og understøtte, at årsagen til nedbrud elimineres.
  • Bidrage til trivsel og samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.
  • Deltage i større skemalagt vedligehold samt ekstraordinært vedligehold.
  • Varetage ad hoc tekniske opgaver.

Der er følgende arbejdstider på henholdsvis dag-, aften-, nat- og weekendhold:

Daghold: Mandag til torsdag kl. 06:00-13:50, fredag kl. 06:00-13:40.

Aftenhold: Mandag til torsdag kl. 13:45-22:45.

Nathold: Søndag kl. 21:30-06:06, mandag til torsdag kl. 22:34-06:06

Weekendhold: Fredag kl. 13:35-01:35, søndag kl. 10:40-22:40.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse som smed, mekaniker eller anden teknisk baggrund. Alternativt kan du være uddannet elektriker med interesse for at arbejde med mekaniske opgaver.

Det vigtigste er, at du har hænderne godt skruet på og en solid teknisk forståelse. Du motiveres af at observere, analysere og udbedre tekniske udfordringer, og trives med at finde holdbare og effektive løsninger. Samtidig sætter du pris på et tæt samarbejde med ledelse og kolleger i det daglige arbejde.

Det er vigtigt for os, at du er både fleksibel og energisk, ligesom du har viljen til at arbejde med dine opgaver, indtil de er løst på bedste vis. Du vil passe godt ind i vores afdeling, hvis du er god til at samarbejde, har en uformel omgangstone, og er kendt for at smitte dine omgivelser med dit gode humør.

Det er et krav i stillingen, at du taler og forstår dansk.

Hvad tilbyder vi dig?

På vores fabrik i Løsning er vi ca. 150 medarbejdere. Vi er kendetegnede ved, at vi er dedikerede og stolte af vores produkter. Vi værdsætter en respektfuld og uformel omgangstone, og har plads til det gode grin i hverdagen. Vi har en flad organisationskultur, hvor vi hjælper og støtter hinanden på kryds og tværs.

Ud over en attraktiv mulighed for at udvikle dine kompetencer i en spændende ordreproducerende

virksomhed, tilbyder vi dig ordnede løn- og ansættelsesforhold, behandling af fysioterapeut og forebyggende træning i Hedensted Centret, og hvis du ønsker det, har du også mulighed for at indgå i en attraktiv sundhedsforsikring.

Er du interesseret i en stilling som tekniker hos Envases i Løsning?

Så send os dit CV. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kollega dukker op.

Vi værdsætter mangfoldighed, og betragter det som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Envases

Vi er en global leder inden for emballageløsninger, der er drevet af mod, passion, fleksibilitet og ordentlighed. Vi er en ambitiøs virksomhed, der altid stræber efter at være bedre i morgen end i dag.

Vores europæiske hovedkontor er placeret i Danmark, hvor vi har 5 fabrikker, der producerer metalemballage til mange forskellige formål.

Md et stort fokus på bæredygtighed arbejder vi aktivt på at minimere vores miljøpåvirkning. Vi investerer kontinuerligt i forskning og udvikling for at skabe løsninger, der opfylder markedets skiftende behov.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Envases Europe A/S, Hedenstedvej, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cbe8f64a-dd00-4a76-b780-6c5a324a4213

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler