Bliv tekniker hos Envases og bidrag til en effektiv og kvalitetsorienteret produktion

dato

Har du hænderne skruet rigtigt på, og brænder du for at fastholde og forbedre dagligdagen samt sikre høj kvalitet i dit arbejde, så har du nu muligheden for at blive en del af Envases’ produktion.

Om stillingen
Vi har brug for ekstra hænder til vores tekniske afdeling, der sammen med dygtige kollegaer skal være med til at sikre, at vores maskiner kører optimalt. Du vil arbejde med vedligehold, fejlfinding og forbedringsopgaver samt bidrage til, at vi leverer kvalitetsprodukter og overholder vores leverancer til kunderne.

Dine primære opgaver i stillingen bliver:

  • Systematisk fejlfinding på mekaniske, pneumatiske, hydrauliske og el-tekniske systemer
  • Aktiv deltagelse i løbende forbedringsopgaver
  • Analyse af gentagne nedbrud og implementering af varige løsninger
  • Medvirke til optimering af produktionsprocesser med fokus på oppetid og effektivitet
  • Dokumentation af udført vedligehold og forbedringer
  • Samarbejde tæt med produktion og øvrige tekniske afdelinger for at sikre stabil drift
  • Deltagelse i idriftsættelse af nyt udstyr og nye produktionslinjer
  • Hjælpe til i driften i perioder med travlhed
  • Deltage i større skemalagt vedligehold samt ekstraordinært vedligehold
  • Varetage ad hoc tekniske opgaver

Med reference til vores produktionsledelse tilbyder vi dig ansættelse på daghold, dog med hver 4. eller 7. uge på aftenhold med følgende arbejdstider:

Daghold: Mandag til torsdag fra kl. 06.00 til 13.50. Fredag fra kl. 06.00 til 13.40.
Aftenhold: Mandag til torsdag fra kl. 13:45 til 22.39. Fri fredag.

I oplæringsperioden vil du indgå fast på daghold, indtil du er selvkørende til at indgå i aftenholdsturnus hver 4. eller 7. uge.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse som smed, mekaniker eller anden teknisk baggrund. Alternativt kan du være uddannet elektriker med interesse for at arbejde med mekaniske opgaver. Det vigtigste er, at du har hænderne godt skruet på og en solid teknisk forståelse. Du motiveres af at observere, analysere og udbedre tekniske udfordringer, og trives med at finde holdbare og effektive løsninger. Samtidig sætter du pris på et tæt samarbejde med ledelse og kolleger i det daglige arbejde.

Det er vigtigt for os, at du er både fleksibel og energisk, ligesom du har viljen til at arbejde med dine opgaver, indtil de er løst på bedste vis. Du vil passe godt ind i vores afdeling, hvis du er god til at samarbejde, har en uformel omgangstone, og er kendt for at smitte dine omgivelser med dit gode humør.

Det er et krav i stillingen, at du taler og forstår dansk.

Hvad tilbyder vi dig?
På vores fabrik i Løsning er vi ca. 150 medarbejdere. Vi er kendetegnede ved, at vi er dedikerede og stolte af vores produkter. Vi værdsætter en respektfuld og uformel omgangstone, og har plads til det gode grin i hverdagen. Vi har en flad organisationskultur, hvor vi hjælper og støtter hinanden på kryds og tværs.

Ud over en attraktiv mulighed for at udvikle dine kompetencer i en spændende ordreproducerende
virksomhed, tilbyder vi dig ordnede løn- og ansættelsesforhold, behandling af fysioterapeut og forebyggende træning i Hedensted Centret, og hvis du ønsker det, har du også mulighed for at indgå i en attraktiv sundhedsforsikring.

Er du interesseret i en stilling som tekniker hos Envases i Løsning?
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Maintenance Supervisor Michael Tved på telefonnr. +45 2764 3075, så vender vi retur snarest muligt.

Om Envases
Vi er en global leder inden for emballageløsninger, der er drevet af mod, passion, fleksibilitet og ordentlighed. Vi er en ambitiøs virksomhed, der altid stræber efter at være bedre i morgen end i dag.

Vores europæiske hovedkontor er placeret i Danmark, hvor vi har 5 fabrikker, der producerer metalemballage til mange forskellige formål.

Med et stort fokus på bæredygtighed arbejder vi aktivt på at minimere vores miljøpåvirkning. Vi investerer kontinuerligt i forskning og udvikling for at skabe løsninger, der opfylder markedets skiftende behov.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Envases Europe A/S, Hedenstedvej, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a4217097-fa5f-4046-bb56-5eebfce003fd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet