Bliv graver ved Øster Snede Kirke og vær en del af et meningsfuldt arbejdsfællesskab

dato

Stillingen som graver ved Øster Snede Kirke i Øster Snede Sogn er ledig pr. 1. marts 2026, evt. opstart tidligere. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer gennemsnitligt pr. uge.


Vi søger en graver, der vil indgå i et stærkt, varmt og meningsfuldt arbejdsfællesskab og være med til at skabe gode rammer både på kirkegården, i kirken og i Sognehuset.


Øster Snede Sogn er et aktivt landsogn med ca. 2.200 indbyggere og et levende kirkeliv med stor tilslutning til aktiviteter og gudstjenester. Du bliver en del af et kollegialt fællesskab bestående af præst, sognemedhjælper, gravermedhjælper, kirkemusiker og kirkesangere – som er kendetegnet ved tillid, ærlig kommunikation og en dagligdag med fokus på samarbejde og trivsel.


Som graver ved Øster Snede Kirke har du et alsidigt arbejde. Herunder daglig drift af kirkegård, rengøring, vedligehold, kirketjeneropgaver og værtsrolle i mødet med kirkens og kirkegårdens besøgende. Disse opgaver varetages i samarbejde med gravermedhjælperen. Der er rig mulighed for, at graver og gravermedhjælper kan fordele opgaverne efter evner og præferencer.


Dine primære opgaver
Som graver vil du – i samarbejde med gravermedhjælperen – varetage en bred vifte af opgaver, herunder:


Kirkegård og grønne områder

  • Daglig drift og vedligeholdelse af kirkegården - med øje for udvikling
  • Gravfæstelser, anlæg af gravsteder og pleje af fællesarealer
  • Tilsyn med maskiner og materiel
  • Lettere vedligeholdelse af udearealer ved kirke, bygninger og præstebolig.

Kirke og Sognehus

  • Rengøring og orden i kirke, Sognehuset og tilhørende faciliteter
  • Løbende tilsyn med køkken, toiletter og fælleslokaler i takt med stigende aktivitetsniveau
  • Forefaldende praktiske opgaver og indkøb
  • Kirken har installeret automatisk ringningsanlæg

Kirketjeneste

  • Klargøring, forberedelse og oprydning i forbindelse med kirkelige handlinger
  • Kirketjeneropgaver ved gudstjenester og kirkelige handlinger

Administration

  • Som graver har du ledelsesansvar for gravermedhjælperen
  • Betjening af kirkegårdens IT-system på brugerniveau
  • Medvirken i administration af gravstedsaftaler
  • Kontakt til pårørende, bedemænd og øvrige samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • Et godt og uformelt kollegialt fællesskab
  • Ugentlige medarbejdermøder for fælles planlægning og koordinering
  • Frihed under ansvar og varierede arbejdsopgaver
  • Fleksible arbejdstider i hverdagene
  • En aktiv arbejdsplads med relevante maskiner og gode faciliteter
  • Et menighedsråd, der er imødekommende for ønsker og ideer
  • En medarbejdergruppe og et menighedsråd, der alle medvirker aktivt til kirkens vigtigste opgave: at forkynde det kristne budskab
  • Kurser og efteruddannelse efter behov

Vi forventer, at du

  • er imødekommende og serviceminded
  • har respekt for kirkens ritualer og værdier
  • har grønne fingre eller interesse for gartnerisk arbejde
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • er indstillet på at veksle mellem både udearbejde, indeopgaver og kirketjeneste
  • er fleksibel ift. opgaver og arbejdstid
  • er indstillet på at lære kirkegårdssystemet og andre IT-redskaber
  • har lyst til at være en del af en velfungerende medarbejderstab, hvor alle arbejder sammen om at bevare det gode samarbejde, og arbejder på at få hverdagen til at fungere

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. For nuværende er der ingen aftaler.

Ansættelse sker ved Øster Snede Sogns Menighedsråd beliggende Lindvedvej 34, Øster Snede, 8723 Løsning.


Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Kontaktperson: Niels Toft Jørgensen – Tlf. 24240484. Mail: 7897fortrolig@sogn.dk
Næstformand: Hans Ove Kristensen – Tlf. 22623456.


Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os senest 12/1 2026. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://provsti.hr-on.com/?theme=Hedenstedprovsti.
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

For ansøgere uden gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).

For ansøgere med gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 15.988,81/26.731,30/33.101,84 kr. (nutidskroner).

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Øster Snede Sogn, Lindvedvej, 8723 Løsning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3e7d0030-8c66-4104-ad37-c7fc7934226c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet